2 LETTE TRIN TIL STRIBEFRI VINDUESVASK..

Sådan får du skinnende rene vinduer - 2 trin til stribefri vinduesvask

Vinduesvask er en evig kilde til frustrationer, for det er nogle gange helt umuligt at få vasket sine vinduer, så de ikke er fyldt med striber og løbere. Ligegyldigt hvor omhyggelige vi er, kan det være svært at få det helt perfekte resultat. 

Hos BASIC CLEAN har vi et super godt tag på vinduesvasken. Vores indehaver Louise Grønhøj, der også er en velanset rengøringsekspert, kan et par fif, som hun gerne deler med dig. Læs med her og bliv meget klogere på, hvordan og hvor let, du kan opnå den helt perfekte stribefri vinduesvask.

 

Hvorfor er der så svært at vaske vinduerne helt rene og stribefri?

Hvorfor volder det os så store problemer at få vores vinduer helt rene og stribefri, når nu vinduespudseren kan klare det på ingen tid? Ja, vinduespudseren har noget ordentligt grej og så vasker han hundredvis af vinduer hver eneste dag. 

Øvelse er naturligvis en af grundene til, at vinduespudseren klarer arbejdet noget bedre end vi andre dødelige gør. Men godt grej betyder nu endnu mere, for at opnå det perfekte og stribefrie resultat, som vi alle er på jagt efter. 

 

Udstyr til din vinduesvask - både indvendig og udvendig

Når du skal vaske vinduer, har du brug for noget effektiv og professionelt udstyr, der letter arbejdet for dig. Det er slet ikke noget som behøver koste dig hverken en hel eller en halv bondegård, men det er absolut uundværligt, hvis du vil have et perfekt og stribefri resultat, når du vasker dine vinduer.

Du skal såmænd bare bruge

1 Indvasker

1 Skraber

1 Mikrofiberklud

Og så noget godt kvalitetssæbe, herfra anbefaler vi naturligvis Basic Clean Vinduesrens, der er vores eget professionelle produkt - neutralt og koncentreret og fremstillet til brug på vinduer, glas og spejle. Et kvalitetsprodukt som leverer rene resultater hver eneste gang. Nu mangler du bare et par tricks fra Louise - så er du klar til mission skinnede rene og stribefri vinduer.

 

Din vej til rene og stribefrie vinduer - brug Louises 2-trins raket

Det er på ingen måde svært at følge Louises to råd, der netop gør din vinduesvask både nem, hurtig og aldeles stribefri. Der er bare 2 ting, som er vigtige for din succes - de er 

 

  • En god skraber i naturgummi, der hæfter godt på ruden

Fald ikke for fristelsen til at købe en skraber, der lige er i yndlingsfarven og med en hård og fast skinne plast eller et blandingsmateriale i en lækker accentfarve. De hårde / faste skinner har nemlig tendens til at hoppe lidt vel meget på ruden og dermed efterlade små striber af sæbevand. Naturgummi er vejen frem, den er fast men bøjelig og følger overfladen med et fast greb. Det har du brug for, hvis du vil have det fine og stribefrie resultat.

 

  • En tør bane på den nyvaskede og våde rude

Med en mikrofiberklud tørre du ruden fri for vand i en bane på langs af vinduet. Tør i den side, hvor der er naturligt for dig at starte. I denne tørre bane sætter du din skraber og skraber nu på tværs af vinduet. Start øverst og tør skraberen af, så den altid er tør, når du sætter den i den tørre bane.

 

Se Louises præsentation af, hvor nemt du får de rene og stribefri vinduer med et klip fra hendes besøg hos TV2.

 

 

En reminder på hele rutinen for effektiv og stribefri vinduesvask 

Nu har du fået Louises 2 råd, der giver dig succes med din stribefri vinduesvask. Lad os lige tage hele rutinen, fra start til slut, så du er godt klædt på, når du går i gang med at give dine vinduer et helt nyt liv.

  • Put lunkent vand i en spand
  • Tilsæt vinduesrens og evt en smule eddike, hvis du har meget kalk i dit vand
  • Gør din indvasker våd i blandingen 
  • Vask vinduet godt igennem - husk alle kanter og hjørner
  • Lav nu en tør lodret bane med en mikrofiberklud i den side, du starter i
  • Sæt din naturgummi skraber i den tørre bane og skrab på tværs af vinduet
  • Tør skraberen af inden du igen sætter den i den tørre bane
  • Start øverst og gentag til hele ruden er skrabet ren 
  • Brug mikrofiberkluden til at tørre efter i kanterne ved behov

 

Så er du klar til at gå videre til det næste vindue, der trænger til at blive vasket. Se lige denne video, hvor Louise klarer et af sine vinduer på ingen tid. 

 

Få en effektiv og prisrigtig vinduesvaskepakke hos BASIC CLEAN 

Hos BASIC CLEAN har vi mange forskellige pakkeløsninger til forskellige specifikke rengøringsopgaver. Vi har naturligvis også  BASIC CLEAN Vinduesvaskepakken, der giver dig lige nøjagtig det udstyr du har brug for og til en helt optimal pakkepris. Med pakken får du 

 

1 x ergonomisk rustfri indvasker 25 cm.

1 x overtræk til indvasker 25 cm. (vaskes ved 40 grader)

1 x håndtag til skraber, rustfri

1 x skinne af naturgummi i top kvalitet 25 cm.

1 x ltr Basic Clean Vinduesrens

1 x mikrofiberklud

Hele molevitten koster ikke mere, end hvad du nogle steder skal betale for en skraber med naturgummi. Det er helt sikkert et godt tilbud, der sætter dig i stand til at gøre din vinduesvask meget mere effektiv og hurtig klaret - og med et fantastisk stribefrit resultat.

 

Forskellen på vinduesvask indvendig og vinduesvask udvendig

Dine udvendige vinduer bliver for det meste mere synlige beskidte end dine indendørs vinduer gør. Det giver næsten sig selv, for de er udsat for vejr og vind og jord, sand, bilos, byggestøv, havvand og andet, der flyver rundt i luften. Udendørs vil du sikkert også have brug for at vaske dine vinduesrammer oftere end det er tilfældet indendørs. 

Når du vasker vinduer og måske også vinduesrammer udendørs, kan det betale sig at tage vinduesrammerne først. Ellers risikerer du nemlig at vaskevandet og din indsæber bliver for beskidte, inden du når til vinduesvasken. Du kan med fordel benytte vores  BASIC CLEAN Grundrens, som klarer alle former for genstridig snavs og skidt på dine vinduesrammer. Vores Grundrens kan du også få i en Svanemærket udgave, hvis du vil være ekstra god ved miljøet.

Indendørs vinduesvask kan nemt blive en træls og våd affære. Her skal du vide, at du godt må spare på vandmængden på indsæberen. Du kan nemt lige vride det overskydende vand af den, før du sæber de indvendige vinduer ind. Udover din mikrofiberklud til at lave den tørre bane med, kan du lægge et viskestykke under vinduet, der kan fange det overskydende vand, der ellers ville lande på vindueskarm eller gulv. Når de indvendige vinduesrammer trænger til afvaskning, er BASIC CLEAN Grundrens også super velegnet til at fjerne den film, der har lagt sig på de indvendige rammer.

 

Den nemme vej til lynhurtig og drypfri indvendig vinduesvask

Vil du gerne have en mulighed for at klare den indvendige vinduesvask uden at skulle bruge alt for meget vand, så finder du hos BASIC CLEAN en helt unik mulighed. Den er perfekt til den akutte vinduesvask, campingvognens og bilens ruder og til alle dine spejle og glasflader i boligen. 

Med det smarte og helt unikke Vinduesvaskesæt fra Cegotec får du hele 2 produkter, der giver dig fuldkommen drypfri og effektiv vinduesvask. 

 

Spray med indvasker i mikrofiber

En 300 ml stor sprayflaske med indbygget indvasker, der nemt klarer indsæbningen af dit vindue. Du kan fint anvende Basic Clean Vinduesrens i sprayflasken - også selv om du vasker spejle eller glasoverflader.

 

Skraber med batteridrevet vandsuger

Den batteridrevne skraber virker som en lille støvsuger, der suger vandet op fra ruden, samtidig med at du skraber den. Det betyder, at det vand, som ellers ville lande på dit viskestykke, i vindueskarmen eller på dit gulv, med denne løsning lander i vandbeholderen i vandsugeren. Vandbeholderen tømmes nemt, så du er klar til at vaske flere vinduer i løbet af ingen tid.

 

Hvor tit skal man vaske sine vinduer?

Det er der heldigvis ingen regler for. Dine vinduer slides ikke, fordi du vasker vinduer ofte, omvendt tager dine vinduer ikke skade af at være beskidte. Måske kan man sige, at man skal vaske sine vinduer efter behov, for der er faktisk flere fordele ved rene vinduer.

  • Rene vinduer giver mere lys til boligen
  • Rene vinduer giver dig en udsigt til livet udenfor
  • Rene vinduer gør det lettere at holde øje med vinduesrammernes tilstand

 

Louises anbefaling er cirka hver anden måned - nogle gange lidt oftere andre gange knap så ofte. Det kommer meget an på vejr og vind og din boligs beliggenhed. 

Udendørs vil du nok opleve at du tiere skal vaske vinduer, hvis du for eksempel bor.

  • Kystnært ud til en saltvandskyst
  • Tæt på dyrkede marker hvor der høstes, harves og sås
  • I nærheden af stærkt befærdede veje eller motorvej

 

Ligeså vel kan din vinduesvask indendørs variere en del. Her handler det ikke om udefrakommende faktorer, men om hvad du har i hjemmet eller hvad du bruger eller gør. Det kan for eksempel være, at du

  • Har brændeovn eller pejs i boligen
  • Er storforbruger af stearinlys og fyrfadslys
  • Ryger indendørs i boligen

 

I disse tilfælde har du måske brug for at vaske dine indvendige vinduer oftere end hver anden måned. Men med det effektive udstyr og tips fra Louise, klarer du det både nemt, hurtigt og absolut stribefrit.

 

© Basic Clean - All Rights Reserved