Spande

Det er ikke mange rengøringsopgaver, der kan udføres uden en spand. Med den rigtige spand til opgaven, kan du klare rengøringen lettere, hurtigere og med et skinnende rent resultat. Læs med og bliv meget klogere på, hvordan du her hos BASIC CLEAN, vælger den rette spand til den rette rengøringsopgave.

Vis som Gitter Liste

12 varer

Faldende orden
pr. side

Vælg altid spande i professionel kvalitet

Det er super vigtigt at du vælger dine spande i en god og gerne professionel kvalitet. Ellers risikerer du at de går i stykker efter et kort stykke tid. Hos BASIC CLEAN forhandler vi kun professionelle spande. Til gengæld kan du være sikker på, at de er udført i robust plast, der kan holde i årevis. Ofte er det hanken på en spand, der først må lade livet - det gør den gerne, når spanden er fyldt med vand. Det er simpelthen fordi den plast, som spanden er fremstillet i, er for blød og tynd. Så bliver hanken overbelastet og må til sidst slippe grebet.

 

Akkurat som med dine øvrige rengøringsrekvisitter, bør du altid vælge den gode kvalitet - så holder dit udstyr længe og giver dig de bedste rengøringsresultater.

 

Spande med hank

Ikke desto mindre er spande med hank de absolut mest efterspurgte, når det handler om rengøringsspande. Alle der har prøvet at balancere en lille opvaskebalje fyldt med sæbevand fra køkken til stue, ved at man skal holde tungen lige i munden. Man har brug for begge hænder og alligevel kan man nemt komme til at skvulpe vand ned på gulvet. Ikke den bedste start på rengøringen. Hos BASIC CLEAN finder du spande med hank i mange størrelser, lige fra den mindre all round spand, 6 liter, der passer perfekt til alle de små og mellemstore opgaver, hvor du har brug for en spand sæbevand.

 

I den modsatte ende af skalaen finder du den store gulvspand, 15 liter med både hank og hældetud. Den er super robust og perfekt til de store opgaver, som for eksempel en gang grundig vask eller desinfektion af havemøblerne, inden du sætter dem i skuret for vinteren.

 

Spande der ikke fylder meget

Når opbevaringspladsen er trang, kan det til tider være noget af en udfordring at finde plads til et par nødvendige spande til de forskellige rengøringsopgaver. Hos BASIC CLEAN har du mulighed for at erhverve dig de fineste foldbare spande, der sparer dig for at skulle i gang med det helt store puslespil, når du skal finde plads i skabet. De er også helt perfekte til sommerhuset eller campingvognen, hvor der også er brug for rengøring fra tid til anden. 

 

Du finder både foldbar spand, 10 liter og foldbar spand, 5 liter, der begge er udstyret med hank, så de er nemme at transportere rundt derhjemme. Desuden er der tænkt på den helt smarte opbevaring, for du kan hænge begge spande op på et lille søm eller knage i skabet, enten indvendig på skabslågen eller på en side mellem to hylder. Vil du helt anvende en moppe til gulvvasken, tilbyder BASIC CLEAN også en foldbar version med dobbelt hank, så du nemt og hurtigt kan få rene og flotte gulve med foldbar spand, 12 liter.

 

I det hele taget er vores foldbare serie helt perfekt til masser af opgaver. Også dem, der ikke nødvendigvis har noget med rengøring at gøre. Brug dem for eksempel til at

 

  • Samle de nyopgravede kartofler fra haven derhjemme eller i sommerhuset
  • Tage med på stranden, når der skal bygges sandslotte eller samles strandskaller
  • Samle mos og andet pynt i skoven til årets juledekorationer

 

Listen er uendelig, for de foldbare spande kan holde til lidt af hvert. De kræver ikke andet en en afvaskning, når du er færdig med at bruge dem, så er de klar til at blive foldet sammen og hængt på plads igen.

Spande på hjul

Har du hårde gulve i hele din bolig, så kender du problematikken med en gulvspand, der skal bæres rundt, når det er tid til gulvvask. Det giver nogle ikke særligt hensigtsmæssige løft og det er sjældent lysten, der driver værket. Svaret på dine udfordringer med den tunge gulvspand finder du hos BASIC CLEAN, hvor den store gulvspand, 22 liter kan monteres med hjul til gulvspand, så du ikke behøver at slæbe dig til et hold i ryggen. Du har også mulighed for at montere en alurist til gulvspand, så du kan vride din moppe efter hvert skyl i vaskevandet. 

 

Har du mange kvadratmeter gulv, der skal vaskes eller arbejder du med rengøring, kan en gulvspand på hjul og en moppe nemlig være med til at give dig en meget bedre og mere ergonomisk korrekt arbejdsstilling, når du vasker gulve. Du undgår mange tunge løft og skæve arbejdsstillinger, fordi du nemt og ubesværet kan styre vognen med moppen, når du arbejder. Det kan også være du skal kigge nærmere på en af vores super smarte og effektive rengørings- og gulvvaskevogne, hvis du gerne vil kunne klare rengøringen endnu hurtigere og meget mere effektivt.

 

Se med her, hvor Louise viser dig hvor nemt, hurtigt og effektivt det er, at vaske dine gulve med en moppe. I videoen benytter hun lige nøjagtig den spand med hjul, som du lige har læst om.

 

Gulvvask: Sådan vasker du nemt og effektivt dit gulv



Køb spande i den facon og størrelse, der passer til dine rengøringsopgaver

Lad være med at købe dine spande for små. Du skal nemlig ikke fylde vand i, så det når helt op til kanten. Der skal være plads til, at du kan vride en klud eller en moppe i spanden, uden at vandet plasker til højre og venstre. Desuden skal du vælge en rektangulær spand frem for en rund spand. Langt de fleste børster, vinduesindvaskere og andre rengøringsrekvisitter har en aflang form, der passer meget bedre til en rektangulær spand. Så gør du det meget nemmere og betydeligt mere effektivt for dig selv, at klare de forskellige rengøringsopgaver. 




© Basic Clean - All Rights Reserved