Støvsug effektivt og rigtigt..

Støvsug effektivt og rigtigt

En god og egnet støvsuger er alfa og omega for et rent og indbydende gulv. Uanset hvilken type gulv du har, er det først og fremmest vigtigt, at din støvsuger har kræfter til at suge alt støv og skidt op fra dine gulve. Det er lige så vigtigt at du støvsuger rigtigt - kan man overhovedet støvsuge forkert - tænker du måske, men det kan man faktisk godt. Læs med her, hvor vores erfarne rengøringsekspert Louise Grønhøj giver dig tips og tricks til både valg af støvsuger og effektiv og rigtig støvsugning.

 

Vælg den støvsuger, der passer til dit behov

Der er selvfølgelig forskel på, om du skal støvsuge en lille lejlighed på 50 kvadratmeter eller en stor virksomhed på 500 kvadratmeter. Men her handler det nok mest om støvsugerens størrelse og ikke om dens gørelse. For de 50 kvadratmeter skal jo helst støvsuges lige så effektivt, som de 500 kvadratmeter. 

Uanset størrelsen på det areal, der skal støvsuges, er der nogle ting du skal tænke nærmere over, når du vælger den rette støvsuger for dig. Læs meget mere om det, du skal være opmærksom på, når du skal finde den perfekte støvsuger. 

 

Støvsugerens sugeevne er vigtig

Det allervigtigste når du skal vælge ny støvsuger, er sugeevnen og det kan såmænd være vanskeligt nok. De forskellige fabrikanter måler nemlig ikke altid sugeevnen på samme måde, så det kan være umuligt at sammenligne. Som udgangspunkt kunne man tænke, at sugeevnen hænger sammen med motorkraften, altså jo højere watt, des bedre sugeevne. Men motorkraften i en støvsuger hænger ikke sammen med støvsugerens sugeevne. Den fortæller kun hvor stærk motoren er og har indflydelse på motorens levetid og energiforbrug,  Her får du nogle lidt kedelige og måske endda lidt svære informationer, som du kan drage nytte af, hvis du skal finde rundt i de forskellige oplysninger fra producenterne.

 

  • Vakuum (kPa)

Vakuum er det undertryk, der dannes når du sætter støvsugerrøret mod gulvet. Det er undertrykket, der sørger for at suge skidt, snavs og dyrehår op fra underlaget. Det måles i kilopascal og giver nok det bedste billede af, hvor effektiv sugeevnen i en støvsuger er. En god og effektiv støvsuger til privaten bør have et vakuum, der ligger mellem 20 - 30 kPa. En virkelig effektiv støvsuger kan have et kPa, der ligger langt over 50. Jo højere tallet er, des mere effektiv er sugeevnen.

 

  • Airflow (L/S)

Når støvet skal transporteres fra mundstykket og ned i støvsugeren, taler man om Airflow, eller luftstrøm på godt dansk. Airflowet regnes i liter pr sekund, altså hvor mange liter luft kan støvsugeren transportere pr sekund. Airflow tallet vil normalt ligge mellem 30 og 40 l/s. Jo højere tallet er, des bedre er airflowet i støvsugeren.

 

  • Motoreffekt (Watt)

Motoreffekten måles i watt og fortæller noget om, hvor stærk støvsugerens motor er. Det kan have stor betydning at vælge en støvsuger med et højt antal watt, for den har som regel en noget længere levetid, end de mindre kraftfulde støvsugere.

 

  • Sugeevne

Tilbage til sugeevnen, som reelt ikke har en standardbetegnelse, der kan sammenlignes. Sugeevnen er en kombination af støvsugerens vakuum og airflow. Ofte ses det, at sugeevnen er angivet i watt. Denne angivelse giver dig et fingerpeg om sugeevnen, men ikke den eksakte sugeevne. Her måles suget for enden af røret uden mundstykke.

 

Det var en indviklet omgang, men nu er du i hvert fald lidt klogere på, hvilke tal og angivelser, du skal kigge efter, når du vælger din støvsuger. Hos BASIC CLEAN fører vi to brands, som vi anser for at være i en sådan kvalitet, som vi selv ville forvente af en god støvsuger. Det gamle og velkendte mærke Nilfisk og de nyere og innovative mærke Cecotec. Hos os finder du de bedste priser og kvaliteter på

 

  • Håndstøvsuger
  • Almindelig støvsuger
  • Ledningsfri støvsuger
  • Robotstøvsuger
  • Rygstøvsuger
  • Poseløs støvsuger
  • Støvsuger med hepa filter

 

Tag et kig på vores støvsugere og lad dig inspirere af det store og brede udvalg af de mange typer støvsugere.  

 

Sådan støvsuger du effektivt

En effektiv støvsugning afhænger til dels af din støvsuger. Den afhænger naturligvis også af din fremgangsmåde. Med udgangspunkt i, at du har en effektiv støvsuger med god sugeevne, har Louise 5 gode råd til den effektive støvsugning

 

  • Åbn et eller flere vinduer i det rum du skal støvsuge

Når du støvsuger vil der uvægerligt blive hvirvlet støv op i rummet. Med et åbent vindue vil støvet som oftest forsvinde den vej ud.  

 

  • Fjern de forhindringer, der kan fjernes

Fjern det løse, som for eksempel legetøj, puf, gulvpuder eller andet, der nemt kan sættes på sofabordet eller i sofaen. Nu har du meget lettere ved at støvsuge effektivt, uden at støde på ting, som skal samles og eller flyttes rundt på. 

 

  • Gå systematisk til værks når du støvsuger

Start i den ene ende af rummet og slut i den anden. Så er du sikker på, at du har støvsuget hele gulvfladen, inklusive hjørnerne, hvor støvet ofte samler sig.

 

  • Sørg for at bruge det eller de mundstykker, der passer til dit gulv

Tjek at du har det rigtige mundstykke på, der passer til rummets gulvbelægning. Find de ekstra mundstykker frem, som du ved skal anvendes, og læg dem nær ved det sted, hvor du skal bruge dem.

 

  • Indstil støvsugeren i den rette højde, der passer  til dig

Inden du starter, bør du lige tjekke, om støvsugeren er indstillet, så den passer til dig. Er I flere i familien, der bruger støvsugeren, er det ikke sikkert den er helt korrekt indstillet. Så er du nemlig sikker på, at du ikke belaster hverken nakke, skuldre eller ryg.

 

Vær opmærksom på, at hyppig støvsugning sparer dig for en gulvvask eller to og samtidig giver dig et sund og rent indeklima. Vil du gerne gøre støvsugningen endnu mere effektiv og måske ligefrem lidt hyggelig, så sæt lidt god musik i ørerne eller på radioen - så flyver tiden nærmest afsted.

 

Mange synes, at støvsugningen er forbundet med en rigtig træls, fortættet lugt, som ikke helt forbindes med noget rent. Det er der heldigvis råd for! Mange steder kan du købe såkaldte duftperler til din støvsuger og det får den også til at lugte anderledes, men også en anelse kemisk. Se lig med i denne video, hvor Louise viser dig, hvad hun gør, når den dårlige lugt skal erstattes med en ren og frisk duft, der passer til de rene og støvfri gulve.

 

 

Har du behov for en støvsuger med hepafilter?

Hvordan er det nu lige med hepafilteret, hvad er det godt for og gør det din støvsuger endnu bedre? Et hepafilter gør ikke din støvsuger bedre eller mere højtydende, men for nogle er et hepafilter helt uundværlig. Det er nemlig et yderst effektivt partikelfilter, der kan filtrere hele 99,7 % af de mindste og vanskeligste partikler i luften, helt ned i en størrelse på bare 0,3 mikrometer - heriblandt pollen. Filteret filterer nemt de større partikler også. 

HEPA er en engelsk forkortelse og står for High Efficiency Particulate Arresting - altså et højeffektivt partikelfilter. Det gør som sagt ikke din støvsuger bedre, men det gør den mere effektiv. For filteret fanger mange flere små partikler, end en støvsuger uden hepafilter. 

3 gode grunde til at vælge en støvsuger med hepafilter

Der findes flere grunde til, at du kan have behov for en støvsuger med et hepafilter, her får du de 3 mest forekommende

  • Allergi

Er der allergi i familien, er et hepafilter uundværligt. Pollen partikler er bittesmå og filtreres ikke helt så effektivt i en støvsuger uden hepa. Også astma eller andre problemer med lunger eller åndedræt, kan have god hjælp af et hepafilter. Så kan hele familien nyde indelivet uden at blive besværet. 

 

  • Dagplejebørn

Har du dagplejebørn i din husstand, er der nogle krav du skal leve om til. De små poder kravler ofte omkring på gulvet og her kan et hepafilter være med til at sørge for, at de små leger i rene, pollenfri og støvfri omgivelser.

 

  • Kæledyr

Det er bevist, at et hepafilter fanger flere dyrehår. Dyrehår kan også genere allergikere så har du husdyr, er en støvsuger med hepafilter en rigtig god idé.

 

Sådan støvsuger du korrekt

Rigtig støvsugning kræver en støvsuger, der passer til dig. Er røret for kort, går det ud over din ryg, er røret for langt, er det din nakke og dine skuldre der lider. Der er helt sikkert nogle ting, du skal være ekstra opmærksom på, hvis du gerne vil støvsuge på den korrekte måde. 

 

Tjek din arbejdsstilling når du støvsuger

En ergonomisk korrekt arbejdsstilling når du støvsuger, er langt at foretrække. Er støvsugerens håndtag for langt eller for kort, kan det hurtigt gå ud over både din nakke, dine skuldre og din ryg. Sørg derfor for, at støvsugeren passer til din højde og at du er rank i ryggen og afslappet i skuldrene, når du anvender den. Er I flere, der skal bruge støvsugeren, kan et teleskopskaft være den helt optimale løsning. Teleskopskaftet kan nemlig indstilles i flere højder, så det både passer til høj og lav.

 

En lang ledning mindsker antallet af dybe foroverbøjninger

Louise anbefaler en ledningslængde på minimum 15 meter. Det giver dig nemlig både en mere effektiv støvsugning, fordi du ikke så ofte skal skifte stikkontakt. Samtidig giver en passende ledningslængde dig også en mere korrekt støvsugning, fordi du ikke så ofte skal bukke dig ned for at tage ledningen ud af den ene stikkontakt, for at sætte den i den anden. Det letter din ergonomisk korrekte støvsugning en hel del.

 

Specialmundstykker der letter støvsugningen

Louise har flere gode specialmundstykker på lager. For eksempel den slags, der kan gøre arbejdet meget hurtigere på de steder, hvor der ikke er plads til hverken mundstykke eller rør. Det betyder meget med de rigtige mundstykker, hvis du gerne vil bevare den ergonomiske arbejdsstilling. 

 

Radiatormundstykket er langt og bøjeligt. På den måde kommer det nemt ind bag radiatoren uden at du skal vride armen af led eller ned og ligge på gulvet. Radiatormundstykket er også helt perfekt til støvsugning i bilen. Der er masser af steder, hvor det er helt umuligt at komme til med en håndstøvsuger eller andre mundstykker. Her får ekstra god gavn af det lange og bøjelige mundstykke.

 

Dette mundstykke ligner lidt en håndfuld lange sugerør. Hvert (suge)rør fjerner støv, fnuller, krummer og deslige - uden at suge alt andet med op også. Det er perfekt til bestikskuffen,brødkassen, smykkeskrinet, legetøjskassen, bilens varmeblæser eller persiennerne. ja alle de steder, hvor der er brug for et hurtigt kvikfix, uden at skulle tømme indholdet ud eller finde den våde klud frem.

 

Har du dyr derhjemme, så ved du hvor genstridige dyrehår er. De har en helt speciel evne til at sætte sig godt fast i selv de mindste fibre. Gulvtæpper med både lang og kort luv, lænestolen, bilens sæder og vores tøj, for bare at nævne nogle få. Med dette pelsmundstykke kan du hurtigt få bugt med de genstridige hår, vel at mærke uden at støvsuge utallige gange på kryds og tværs.

 

Nu har du både tilegnet dig viden om, hvad du skal være opmærksom på, når du køber ny støvsuger, hvordan du støvsuger effektivt og ikke mindst korrekt. Se lige med i denne video, hvor Louise opsummere alt du bør vide og samtidig giver dig et par ekstra gode fif. 

 

 

Nu har du alle forudsætninger for at kunne støvsuge både effektivt og rigtigt. Det kommer både dine gulve og dit bevægeapparat til gode. Har du spørgsmål til valg af den helt rigtige støvsuger, så give os hellere end gerne et ring, så vi kan guide dig i den helt rigtige retning. Så er du nemlig  helt sikker på at få en støvsuger, der støvsuger effektivt og passer til dig og dine behov. Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage mellem kl. 9 og kl. 13. Du kan også skrive til os med dit spørgsmål på [email protected], så får du svar så hurtigt det lader sig gøre.



© Basic Clean - All Rights Reserved