Sådan rengør du dit badeværelse
Sådan rengør du dit badeværelse
Badeværelset er et af de rum i vores bolig, som ofte kræver en kærlig rengøringshånd. Få alle de bedste tips til, hvordan du nemmest klarer rengøringsudfordringerne på dit badeværelse fra vores egen rengøringsekspert Louise Grønhøj. Her er du i de bedste og mest erfarne hænder, så du kan være ganske sikker på, at de råd og den vejledning hun har, giver dig de bedste forudsætninger for et skinnende flot badeværelse. Desuden får du de bedste tips og tricks til, hvordan du vedligeholder og bevarer din rengøring flot i længere tid.
Kalk på badeværelset
Et af de spørgsmål som Louise oftest støder på, er “hvordan fjerner jeg kalkaflejringer på badeværelset”. Det er ganske forståeligt, for vandet er hårdt og indeholder dermed en en del kalk i langt den største del af Danmark. Du kender det sikkert fra kalk i både elkedler og kaffemaskiner, som sprutter og hvæser, når kalken sætter sig i dem.
På badeværelset bruger du og din familie store mængder af vand fra både
- Håndvask
- Brusekabine
- Badekar
- Toilet
Hvor kalken kan finde grobund på mange forskellige flader. Se med her, hvor Louise guider dig gennem de mange forskellige steder, hvor kalken kan give dig udfordringer på badeværelset og giver dig tips til, hvordan du nemmest og hurtigst kommer den til livs.
Kalk på dine klinker eller fliser i badeværelset
Kalken sætter sig gerne på dine klinker eller fliser i badeværelset. Har du mørke og matte klinker, ses kalkaflejringerne tydeligere end hvis du har lyse og glatte fliser. De mørke farver får hvide eller grålige belægninger, mens de lyse og glatte får et mat, gulligt skær. Ingen af delene er særlig pyntelige, for uanset hvilken type flise eller klinke du har, kommer den til at se beskidt og misligholdt ud.
Den bedste måde at fjerne kalkbelægninger på fliser og klinker er ved hjælp af en effektiv og hurtigvirkende kalkrens. Kalkrensen er netop fremstillet til at bekæmpe kalk, den virker hurtigt og alt efter hvor genstridige dine belægninger er, kan en hurtig overtørring af det behandlede område være nok til at give dig friske og flotte fliser igen. Andre gange skal der måske lidt mere knofedt til, som du kan skifte ud med en smart lille skrubbemaskine, som med sin stærke motor klarer det hårde arbejde for dig. Her viser Louise dig, hvor nemt du kan komme den genstridige kalk til livs på en nem, hurtig og overskuelig måde. For kalkaflejringer kan sagtens bekæmpes med succes, når du anvender virksomme og effektive produkter.
Du skal dog være opmærksom på, om dine fliser kan tåle den stærkt sure kalkrens. Ikke syrefaste og sarte klinker, skal du ikke anvende kalkrens på. Det gælder for eksempel for klinker, der er fremstillet af
- Terrazzo
- Marmor
- Skifer
Her bør du i stedet bruge den effektive grundrens extra og gerne sammen med en shine up svamp, som har en let slibende effekt. Se med her, Hvor Louise viser dig, hvordan du nemt fjerner kalk på ikke syrefaste og sarte klinker. Det er nemmere og hurtigere end du lige tror og resultatet er skinnende rene fliser
Kalk i brusekabinen
Brusekabinen er ofte det sted på badeværelset, hvor der hurtigst samler sig kalkaflejringer. Man ser ofte, at kalken starter nederst i brusekabinen og jo længere tid den får lov at sidde, des længere op i kabinen arbejder den sig. Ofte blandes den med mikroorganismer, bakterier og okker, der ses som misfarvede aflejringer i fugerne mellem fliserne.
Brusekabinen er ubetinget den del af badeværelset, som du skal være ekstra obs på. Selv om vi tænker at med både shampoo og sæbe i brug dagligt, burde den være renere end så mange andre steder på badeværelset, er det desværre ikke så nemt og ligetil.
Du rengør din brusekabine på samme måde som du rengør dine fliser og klinker - enten med kalkrens eller med grundrens extra, alt efter om dine klinker er syrefaste eller ej. Du spotter hurtigt de første kalkaflejringer og endnu hurtigere de misfarvninger, som mug, skimmel, bakterier og mikroorganismer forårsager. Tag fat i dem så snart de opstår, for de forsvinder ikke af sig selv - nærmere tværtimod.
Har kalken først fået grobund i din brusekabine, så bliver aflejringerne større og større og mere og mere genstridige at fjerne. Det samme gør sig gældende for de misfarvede fuger, som i sidste ende kan have en negativ indflydelse på din og din families velbefindende. Det er sjældent et problem at fjerne misfarvninger fra de hårde fuger, men derimod kan det være en lidt større udfordring at fjerne dem fra de bløde silikonefuger, hvor de har tendens til at gro så fast, at de ikke sådan lige lader sig fjerne. Det betyder ikke, at du må leve med dem, men at du skal tage en alternativ måde i brug, for at blive dem kvit.
Se med i Louises video om emnet, hvor du får en super god introduktion til, hvordan du håndterer de misfarvninger, der ikke lige lader sig fjerne, så du igen kan få et sundt miljø i din brusekabine.
Kalk på glasdør og glasplade
Har du en glasplade eller en glasdør i din brusekabine, vil denne uvilkårligt også lide under det kalkindhold, det danske vand har. Det er uanset om glasset er sandblæst eller ej, men du ser selvfølgelig bedre den matte og grimme kalk på en klar glasdør. Det er faktisk en ganske nem og ligetil opgave, at få din glasdør tilbage i topform igen.
Også her skal du benytte den super effektive kalkrens og i løbet af ganske kort tid, har du din flotte glasdør tilbage. Louise har naturligvis lavet en video, hvor du ved selvsyn kan se, hvor hurtigt og effektivt det er, at fjerne kalken på en glasoverflade.
Kalk på håndvask og badekar
Kalken angriber desværre også din håndvask og dit badekar. Oftest sætter kalken sig rundt om vandhane og ved afløbet. Det er nemlig de steder, hvor der oftest ligger en smule vand tilbage, efter vi har benyttet håndvask og badekar. Derfor bliver basen på dine armaturer og det tilstødende område af vask eller badekar ofte virkelig matte og genstridige at gøre rent.
Der hvor det kan være svært at komme til og få fjernet alt genstridig kalk, kan den smarte og effektive skrubbemaskine hjælpe dig, så du ikke behøver at kæmpe med opgaven og den minimale plads. For en håndvask eller et badekar, som ikke får den rette behandling, kan komme til at se ret så uindbydende ud. Skrubbemaskinen kan komme til bag armaturet, hvor pladsen ofte er så trang, at selv ikke den mindste svamp kan få ordentlig fat.
Se lige med her, hvor du kan få syn for sagen, når den lille skrubbemaskine skal klare selv de mest udfordrende opgaver på svært fremkommelige og svære steder.
Kalk i og på armaturer
Kalk er utrolig nem at spotte på dine armaturer - de kommer nemlig til at se matte og kedelige ud, fordi kalken fjerner al form for glans fra armaturerne. Lader du stå til for længe, kan kalken sætte sig i alle kanter og fremspring, så du kan få lidt ekstra udfordringer med at indstille det ønskede vandtryk og varmen, fordi der sidder små kalkaflejringer i vejen.
Som du sikkert allerede har læst dig til, klarer du opgaven nemmest og hurtigst - og i dette tilfælde også bedst, så der ikke sker uoprettelig skade på dine armaturer - ved at fjerne kalken, når du ser den. Også her er der tale om en enkel og nem rutine, som ikke tager dig mange minutter at klare. Til gengæld for din indsats, får du et rent, flot og skinnede armatur igen, der virker som det skal. Vores effektive Louise har naturligvis en video klar, hvor hun viser dig hvor nemt, du klarer opgaven og ikke mindst, den helt store før og efter forskel.
Har du en eller flere vandhaner, der sprøjter og sprutter, fordi kalken har sat sig i det fine trådnet, så behøver du ikke skille den af hver eneste gang, den skal renses. Du bruger simpelthen en vandhaneafkalker i stedet for. Den er fremstillet til lige nøjagtig det du har brug for. Og sammen med den effektive kalkrens, kan du bringe din vandhane nyt liv og dermed slippe for vandsprøjt og lavt vandtryk med en minimal indsats, der ikke kræver en tur i værktøjskassen.
Det er en effektiv lille sag, der hverken fylder eller er besværlig at bruge. Og så virker den på bare 10 minutter. Se med her, hvor Louise demonstrerer hvor nemt det er.
Mug, skimmel og andre mikroorganismer på badeværelset
Bakterier og mikroorganismer er desværre rigtigt glade for det fugtige og lune miljø, som badeværelset til fulde giver dem. De etablerer sig gerne på dine fuger og som oftest dem i brusekabinen, for de har brug for vand til at formere sig. De viser sig som misfarvninger i sorte, grønne eller rødlige farver på dine fuger. Jo hurtigere du tager affære, des lettere er de at fjerne. Gør du ingenting, så breder de sig hurtigt over et større område. Du finder dem oftest i svær grad nederst i brusekabinen og omkring afløbet.
En ting er, at misfarvningerne ser grimme og uappetitlige ud, en anden ting er, at de i værste fald kan have indflydelse på dit og / eller din husstands helbred. Skimmelsvamp, som ofte ses som sorte, brune eller hvidlige pletter eller plamager, som for det meste er en smule lodden i overfladen. Har du mistanke om, at det er skimmelsvamp du har på fugerne i badeværelset, skal du så hurtigt som muligt gøre noget ved det. For astmatikere kan den forværre de i forvejen trælse symptomer som til eksempel åndedrætsbesvær. For alle der har skimmelsvamp i boligen, kan symptomer som hovedpine, træthed, svimmelhed og kvalme. Der er faktisk ikke noget positivt at sige om skimmelsvampen.
Heldigvis findes der flere uskadelige mikroorganismer, end der findes direkte skadelige. Alligevel bør de nu fjernes, for selvom de ikke angriber dig og dit velbefindende, så kan de altså forårsage skader på dine fuger. Desuden er der mange steder i Danmark lidt okker i vandet. Det er ganske uskadeligt, men giver dig nogle grimme rødbrune aflejringer, der ikke på nogen måde klæder dit badeværelse. Den bedste måde at fjerne misfarvninger på fuger i badeværelset på, er at anvende
- Kalkrens
Du anvender kalkrens alle de steder, hvor der også er kalkaflejringer.
- Grundrens
Grundrens extra anvender du i stedet for kalkrens, når dine klinker eller fliser ikke er syrefaste. Ikke syrefaste og sarte klinker tåler nemlig ikke den sure kalkrens. Der er ikke grund til at ødelægge dine flotte klinker med kalkrens, for grundrens klarer også opgaven med et flot resultat.
- Skrubbemaskine
Med den lille effektive skrubbemaskine kan du spare dig selv for at bruge en masse knofedt. Maskinen kommer fint til i hjørner og kan ramme fugerne helt perfekt. Desuden tåler den vand, så du nemt kan skylle fugerne, mens du bruger maskinen. Den er slet ikke til at undvære derhjemme.
Misfarvede rande i toilettet
Kalkaflejringer i din toiletkumme er ofte første skridt på vejen til de rigtig trælse og grimme misfarvninger i dit toilet. Løber dit toilet, er det desværre endnu lettere for kalken af finde fodfæste i toiletkummen. Også helt nede i bunden af toilettet - lige ved vandspejlet, kan de sætte sig.
Når kalken indtager din toiletkumme er der også ekstra god grobund for bakterier og mikroorganismer, der har mulighed for at vokse på de ujævne kalkaflejringer. Også okker i vandet kan give uappetitlige rødbrune aflejringer, der sætter sig i kalken og giver dit toilet et udseende, som du helst vil være fri for.
Den nemmeste måde at komme de misfarvede rande og kalkaflejringerne til livs på, så du kan fremover kan klare rengøring af toilettet hurtigere og mere effektivt, er at følge nedenstående 3
- Løber toilettet så fix det
- Brug toiletrens til hverdagsbrug
- Gør toilettet rent i kalkrens en gang om ugen, hvis du har kalk i vandet, der danner aflejringer
- Er kalkaflejringer og misfarvninger svære at få has på, så anvend en toilettryllesten
Så er du hurtigt på forkant med dine kalkaflejringer og misfarvninger i kummen. Louise har lavet en instruktionsvideo, hvor du blandt andet kan se, hvor effektiv den lille toilettryllesten er, når de sidste genstridige og fastgroede rester skal fjernes. Toiletstenen er fremstillet af pumice, der slet ikke ridser din toiletkumme, når du anvender den i våd tilstand.
Brug desinficerede rengøringsmiddel der, hvor du ofte har udfordringer med mug, skimmel og andre mikroorganismer
Louise anvender et fuldkomment effektivt og alsidigt rengøringsmiddel med desinficerende effekt, for at holde alt hvad der hedder bakterier og mikroorganismer væk fra fuger (inklusive de svære silikonefuger) og toiletkumme på badeværelset. Med desirens kan du nemlig minimere eller endda helt fjerne de ellers så vedholdende bakterier og organismer, der befinder sig rigtig godt i et fugtigt og lunt miljø, som et badeværelse er.
Desinficering dræber nemlig både bakterier og mikroorganismer og giver dig mulighed for at holde dit badeværelse flot, rent og bakteriefrit. Desuden giver desirens dig et hav af anvendelsesmuligheder i din daglige rengøring. Det er produktet du ikke vil undvære, når du først har set nogle af de resultater du kan få, ved at anvende det.
Desirens kan - udover af klare mug og skimmel på dine fliser og fuger - hjælpe dig med at
- Fjerne lugt fra tekstiler og fodtøj
- Fjerne mug og skimmel i en fugtig vindueskarm
- Rengøring af udendørs træmøbler
- Desinfektion af affaldsbeholder
og meget meget mere. Du kan for eksempel se Louises video, hvor hun forklarer hvordan du fjerner dårlig lugt fra din affaldsbeholder, så du kan smide affald i den, uden at møde en ram og grim lugt, hver gang du åbner den.
Vedligeholdelse af badeværelset
Når det handler om dit badeværelse, kan det være en fordel, at du rengør det lidt oftere end du måske plejer. Så kan du nemlig ofte klare rengøringen hurtigere nemmere, fordi du faktisk bare vedligeholder den tidligere rengøring. Så slipper du for det meste for en stor del af den rengøring, der både tager tid og knofedt. Simpelthen fordi du tager kalkaflejringer, mug- og skimmelvækst og det almindelige snavs og skidt i opløbet, i stedet for at vente til det er virkelig slemt.
Listen for din nemme rengøring af badeværelse kunne for eksempel se sådan her ud
- Aftørring med en mild unirens på alle tilgængelige flader
- Puds spejle og glasflader med spejlrens
- Brug kalkrens på alle armaturer
- Vask gulvet med en mild unirens
- Brug desirens i brusekabinen 1 gang om måneden - som forebyggende behandling mod bakterier og mikroorganismer
- Anvend kalkrens eller grundrens extra i brusekabinen når du ser de første kalkaflejringer
- Brug kalkrens i toiletkummen så snart der er spor af kalk og misfarvninger
Så er du fri for, at rengøring af badeværelset bliver en evig kamp mod kalk og misfarvninger. Tag alt det besværlige i opløbet i stedet for at vente til det for alvor bliver en stor og uoverskuelig opgave. Det giver dig muligheden for altid at have en rent, flot, sundt og præsentabelt badeværelse, som du både er glad for og stolt af.