Nem og effektiv rengøring af havemøbler
Når foråret melder sin ankomst og vi skifter fra vintertid til sommertid, kan vi nogle gange møde et sørgeligt syn på terrassen. Triste og grå havemøbler der slet ikke ligner dem vi købte og som ikke ligefrem pynter på terrassen. Men hvordan er det nu lige, at vi får skinnende og rene havemøbler igen - på den nemme og effektive måde? Læs med her og bliv meget klogere på, hvor let du gør dine havemøbler både rene og sunde og helt klar til sommersæsonen.
Kend dine havemøbler
Forudsætningen for at kunne rengøre dine havemøbler korrekt er, at du har styr på hvilket materiale, de er fremstillet i. Der findes rigtig mange forskellige materialetyper og nogle gange kan det være virkelig svært at se forskel på organiske materialer som træ og rattan og de uorganiske materialer som plastik og nonwood.
Lad os derfor starte med en kort gennemgang af de 4 mest gængse former for materialer, der anvendes til havemøbler.
- Træ
Træ er et organisk materiale, der findes i mange forskellige sorter. Nogle egner sig godt til de udendørs havemøbler, andre knap så godt. Havemøbler i træ skal rengøres, vedligeholdes og plejes, for at holde sig flotte, da træ reagerer på vejret.
- Rattan / Polyrattan
Rattan (peddigrør) er også et organisk materiale, ligesom træ er. Det er en hurtigvoksende græsart, der kan blive over 100 meter høj. Rattan er utrolig slidstærk og modstandsdygtig over for kulde, varme, fugt og temperaturudsving, men skal plejes for ikke at miste sin glans.
- Nonwood
Nonwood kaldes også polywood og er et kunstmateriale, der minder om træ. Der findes mange forskellige typer nonwood, hvoraf nogle indeholder træ (savsmuld blandet med lim) mens andre ikke gør. Der findes faktisk også en polyrattan, som er fremstillet af 100 % polyethylen og altså slet ikke indeholder rattan eller træ i nogen form overhovedet.
- Plast
Havemøbler i plast ses rigtig mange steder. Også her findes der forskellige kvaliteter og forskellige plasttyper. Derfor finder du både de blanke eller matte, robuste eller lette og robuste eller knap så holdbare havemøbler i plast.
Har du vinteropbevaring til dine havemøbler?
Det er naturligvis bedst for dine havemøbler at stå i et skur eller en garage i vinterperioden - især dine havemøbler af træ eller andet helt eller delvist naturmateriale. Det beskytter dem mod regn og rusk og mindsker samtidig risikoen for, at der gror mos og alger på dem i løbet af vinteren. Når det er sagt, har alle typer havemøbler bedst af at overvintre beskyttet.
Også efterårsstormene kan kaste rundt med de lette havemøbler i plast. Det kan betyde at de går i stykker eller i bedste fald bliver møgbeskidte. Har du ikke plads i skur eller garage eller har du ingen af delene til rådighed, så placer dine havemøbler i et hjørne på terrassen. Dæk dem til med covers eller en presenning, der holder vin og vejr væk fra den direkte kontakt.
Læg gerne en mursten eller to på presenningen, så møblerne bliver hvor de skal. Faktisk hjælper en god og solid overvintring for dine havemøbler også, at du forhåbentlig slipper lidt nemmere omkring din forårsrengøring. Primært fordi algevækst og andre mikroorganismer foretrækker de fugtige omgivelser.
Mos, svamp og algevækst på dine havemøbler
Står dine havemøbler ude hele året, kan især havemøbler af træ eller andet naturligt materiale ofte blive angrebet af alger, svamp og mos. Det skyldes det fugtige danske vejr i efteråret og vinteren. Ikke nok med, at det ser uindbydende ud, ja næsten farligt, så er det faktisk heller ikke særligt sundt. Mos og alger indeholder bakterier og mikroorganismer, som vil brede sig og nærmest overtage dine havemøbler. Men hvordan bliver man nu lige stadset kvit?
Det bedste resultat får du, ved at desinficere træet, så mos, alger og andet skidt dør. Hos BASIC CLEAN finder du det mest effektive produkt til det, nemlig Desirens. Det kan bruges til et hav af forskellige opgaver, hvor du for eksempel har brug for et at fjerne
- Mug
- Skimmel
- Mos
- Alger
- Svedlugt
Fra alverdens steder i din bolig såvel som udendørs. Det er bestemt ikke et produkt, der får lov at stå og samle støv i et bryggersskab, for udover dine havemøbler, kan du brug det til at fjerne
- Sorte pletter og skimmel på klinker og fuger i brusekabinen
- Skimmel og mug på vinduesrammer og i vindueskarmen
- Svedlugt og anden mislugt i sko, beklædning og andre tekstiler
- Alger, svamp mos på træterrassen eller stakittet
- Mos og algevækst på flisebelægninger
Når du anvender Desirens udendørs, er den nemmeste fremgangsmåde uden tvivl at bruge midlet i vaskepistol med sæbebeholder, som du sætter direkte på vandslangen. Lad midlet tørre ind og lad dine havemøbler i træ blive helt gennemtørre, inden du går videre med rengøringen af dem. Så kan du nemlig være helt sikker på, at alle mikroorganismer er slået ihjel.
Se med her, hvor rengøringsekspert Louise Grønhøj demonstrerer den smarte og effektive VASKEPISTOL MED SÆBEBEHOLDER med DESIRENS i sæbebeholderen.
Sorte og genstridige mærker på dine havemøbler i plast
Mærkerne kender du sikkert fra dine underskabe, sokler og døre indendørs. De kan stamme fra alt muligt, men uanset hvad, så er de for det første ikke særlig pæne at se på og for det andet er de ret så besværlige at få bugt med. For vand og sæbe alene klarer dem nemlig ikke uden kamp.
Det samme hænder ofte med de lyse havemøbler i plast. Ja, her er de nærmest endnu sværere at få bugt med. Men det er der heldigvis råd for. Med en MIRAKELSVAMP kan du nemlig så nemt som ingenting blive de genstridige sorte mærker kvit. Det kræver bare, at du fugter svampen med lidt vand. Der er i sandhed tale om et lille mirakel, når du anvender svampen, for du behøver hverken bruge rengøringsmiddel eller knofedt, når du anvender den. Bare en smule vand og vupti -de før så genstridige mærker forsvinder som dug for solen.
Akkurat som det er tilfældet med Desirens, er mirakelsvampene, som kommer i en 10- styks pakke, får du også en masse anvendelsesmuligheder, der gør det muligt for dig at klare de ellers noget udfordrende rengøringsopgaver - plus ting som du slet ikke vidste du kunne gøre rene, effektivt, hurtigt og med skinnede rene resultater. Brug for eksempel mirakelsvampen til
- Mærker efter blyant kuglepen, tusch, og endda også sprittusch
- Mærker efter makeup - også den vandfaste slags
- Pletfjerning på tekstiler og tæpper
- Beskidte håndvaske
- Te- og kaffepletter
- Beskidte headsets
- Indgroede og genstridige pletter både ude og inde
Det eneste du skal huske på, er at mirakelsvampen skal anvendes i fugtig tilstand. Om du bruger vand, sæbevand eller en opløsning med Desirens, er helt op til dig og hvilke pletter du skal have has på. Du vil blive overrasket over, hvad de effektive svampe kan udrette og har du først prøvet dem, vil du ikke undvære dem igen.
4 lette trin til altid pæne havemøbler
Vil du gøre arbejdet endnu lettere for dig selv, så brug Louises 4 lette trin, der både sparer dig for tid og knofedt. Så er du sikker på at have pæne havemøbler gennem hele sommeren. Det er nu engang mere lækkert at inviterer gæster til hygge og god mad og vin eller spise en lækker morgenmad med hele familien på terrassen, når man kan sætte sig i rene og pæne havemøbler.
Det betyder ikke, at du skal gøre havemøblerne rene både tidligt og sent - tværtimod, men at du bruger de rigtige rengøringsmidler og udstyr - og i den rigtige rækkefølge.
- Start sommersæson med at rengøre dine havemøbler
Uanset om dine havemøbler har overlevet vinteren udendørs eller har stået i et skur, bør du rengøre dem, inden du sætter dem på terrassen. Her kan et effektivt middel med desinficerende effekt være det bedste valg. Så er du sikker på at alle former for mikroorganismer og andre vækster på møblerne er fjernet. Du kan her med fordel bruge den effektive vaskepistol med sæbebeholder.
- Brug en svamp eller børste, som ikke ridser
Lad være med at anvende de forhåndenværende hjælpemidler uden at tænke på kvaliteten. Pas på med de virkelig hårde børster eller børster, som kan ridse dine havemøbler. Ridsede havemøbler er ikke pæne, de er ikke rare at sidde på og de er sværere at få helt rene.
- Brug de rigtige rengøringsmidler
Lad være med at bruge skrappe rengøringsmidler, der egentlig er beregnet til noget andet, som for eksempel kalkfjerner. Du har reelt kun brug for et desinficerende rengøringsmiddel, der fjerner mug, skimmel og og andre vækster og et universal rengøringsmiddel, der klarer den almindelige rengøring i løbet af sæsonen
- Afslut sommersæsonen med at rengøre dine havemøbler
Akkurat som sæsonen startede, bør den slutte. Så kan du lade dine havemøbler gå i vinterhi uden aktive mikroorganismer eller andet uønsket snavs og skidt. Det vil gøre rengøringsrutinen i den kommende sommersæson endnu nemmere at klare.
Rengøringsmidler og udstyr til rengøring af havemøbler
Det betaler sig at klare rengøringen af havemøbler med de bedste og mest egnede midler og udstyr. Så går rengøringen nemmere og hurtigere og du får det bedste og mest professionelle resultat af dine anstrengelser. Det er faktisk ikke meget, du har brug for og den store fordel er, at alt hvad du skal bruge, også kan anvendes til andre rengøringsopgaver derhjemme.
Rengøringsmidler
Her får du et kvalificeret bud på, hvilke typer rengøringsmidler, der egner sig bedst til rengøring af dine havemøbler.
- Desirens
Er det ultimative valg, hvis du vil have rene og sunde havemøbler uden grønne skygger og levende mikroorganismer, der faktisk slet ikke er sunde for hverken mennesker eller dyr.
- Unirens
Er et universal rengøringsmiddel, som du også kan vælge i en svanemærket udgave. UNIRENS er perfekt, når du skal tørre bord og stole af, inden gæsterne kommer til middag på terrassen. Ja også, når du og familien tager aftensmaden med udenfor.
- Køkkenrens
Som du næsten kan regne ud, er KØKKENRENS beregnet til rengøring i køkkenet. Det er også helt perfekt, når du skal rengøre havebordet efter en middag udendørs. Det er nemlig lavet til at klare fedt, olie og måske en smule sod fra grillen, så dit havebord står perfekt rengjort.
Udstyr
Det er også værd at udvælge de rekvisitter, som du skal bruge til din rengøring af havemøbler, med omhu. Her får du vores bud, på det udstyr, som hjælper dig nemt og effektivt igennem rengøringen.
- Vaskepistol med sæbebeholder
Kan sættes direkte på vandhanen og har sæbebeholder, så du er fri for balje eller spand. Den er perfekt til at bruge sammen med Desirens, når du skal fjerne alger, mos eller mikroorganismer på dine havemøbler, inden du tager dem i brug, når foråret banker på døren.
- Svamp
Vælg en god, robust skuresvamp som for eksempel STORE SKURESVAMPE, der har en god og stor skureflade, et godt ergonomisk greb og som ikke ridser dine havemøbler.
- Børste
En god, hård børste med håndtag, som for eksempel en OPVASKEBØRSTE HÅRD er perfekt til for eksempel flettede eller rillede havemøbler, for den kan rengøre målrettet og effektivt der, hvor det ellers kan være vanskeligt at komme til.
- Mirakelsvamp
Er en ægte ven i nøden - den er slet ikke til at undvære. Den klarer alt det fastgroede snavs, de genstridige mærker og pletter og alt det, som hverken en vaskepistol med hård stråle, en svamp eller en børste ikke kan få bugt med.
- Klude
En god kvalitetsklud er ikke til at undvære, når det kommer til rengøring af havestol og haveborde, havebænken i skyggen under et stort træ eller dine skønne liggestole. En MIKROFIBERKLUD, der med sine spaltede mikrofibre fanger alt snavs og skidt. Du finder dem i et væld af farver, så vælg den farve, som du synes passer bedst - måske en lysegrøn, der passer helt perfekt til omgivelserne i haven. Måske også en super anvendelig SKRUBBEKLUD I MIKROFIBER MED BANER AF BLØDT PLAST, der kan skrubbe lidt ekstra, uden at dine havemøbler tager skade.
Giv dine havemøbler i træ og rattan olie for bedre vedligeholdelse
Har du havemøbler i et naturmateriale, som for eksempel rattan eller træ, har disse også brug for vedligeholdelse, ud over rengøring. Du skal selvfølgelig rengøre havemøblerne, inden du vedligeholder dem - ellers får du et resultat, som slet ikke svarer til dine forventninger. Alt efter hvilket organiske materiale dine havemøbler er fremstillet i, skal du i hvert fald oliere dem en gang om året - gerne to hvis du vil være ekstra påpasselig og holde dem i tiptop stand året rundt. Husk at slibe dine havemøbler først, så du får et helt glat og flot resultat. Brug en neutral olie eller en olie med farvepigmenter, hvis du ønsker en mere intens farve.
Følger du det gode gamle råd om at tage dine havemøbler FREM fra skuret, når vi skifter til sommertid (eller deromkring) og sætte dem TILBAGE i skuret når vintertiden sætter ind. Så kan du nøjes med oliering i forbindelse med, at sommersæsonen starter. Står dine havemøbler ude hele året, kan oliering 2 gange om året være den bedste løsning for at holde de naturlige materialer ved lige og forlænge levetiden at dine havemøbler. Den rigtige vedligeholdelse gør også din rengøring af havemøbler endnu nemmere.
Se lige med her, hvor nemt og effektivt du klarer rengøringen af dine havemøbler
Nu har du masser af viden i forhold til, hvordan du bedst rengør dine havemøbler på den nemme, hurtige og professionelle måde og med det absolut bedste resultat. For lige at få syn for sagen her på falderebet, så tage et kig på Louises video, hvor hun viser hvor hurtigt og let, du kan klare rengøringen af dine havemøbler - oven i købet med ganske få rengøringsmidler og tilbehør.