Sådan rengør du din emhætte og dit emhættefilter nemt og effektivt




Ærligt.

 

Rengøring af emhætten og emhættens filter står ikke lige øverst på prioriteringslisten vel?

 

Men ikke desto mindre, så er det en ret vigtig rengøringsopgave.

Det er det fordi, rene filtre i din emhætte sikrer, at din maskine virker optimalt, og at du dermed har en emhætte med høj sugeevne.

personligt har jeg det ret stramt med mados og sod.

Faktisk er jeg så hys, at jeg helst ikke bevæger mig ind på en grillbar, fordi jeg nærmest er bange for at komme til at lugte af mados.

Nok om den slags.

 

Den gode nyhed er, at jeg har lavet en guide til dig, som hjælper dig med at rengøre din emhætte så nemt, hurtigt og effektivt som muligt.

 

Og sagen er den, at det er slet ikke hverken svært eller tidskrævende.
Tvært imod er det top nemt, og den største opgave er vist i virkeligheden, at finde den knap der klikker dit emhættefilter frit.

Så her kommer det - Endda i form af en videoguide: 

Sådan gør du:

1: Lav en opløsning af rent ekstra varmt vand og rengøringsmidlet Køkkenrens. Aftør alle ydre og tilgængelige overflader efter princippet vask ned og tør efter med en knastør og ren klud. Den rene tørre klud sikrer, at du får fjernet eventuelle rester af snavset vaskevand på overfladen, og det giver dig et perfekt stribefrit resultat. Årsagen til, jeg anbefaler dig at vaske ned med ekstra varmt vaskevand, er, at varmen fra vaskevandet også bidrager til at opløse fedt, sod og os.

2: Klik dine filtre af og kom dem i opvaskemaskinen, og vask dem på samme program, som du vasker en normal opvask. Har du ikke en opvaskemaskine, så kan du snildt vaske dine filtre i håndvasken med varmt vand og sæbe. Det kan være en god ide at lade dem ligge lidt i blød, før du skrubber dem med enten en god børste eller en svamp.

Og voila.

Opgaven er nu løst, og du står tilbage med en flot ren lækker emhætte, som har de allerbedste forudsætninger for at hjælpe dig med at suge mados og andre kedelige partikler af dårlig lugt væk.

Jeg håber, du kunne bruge mine fif til nem og effektiv rengøring af din emhætte og din emhættes filtre.

Og har lidt motivation til også at fixe denne lille rengøringsopgave.

 

For det tager nemlig slet ikke så lang tid, som man tror, og uanset om du har den ene eller anden type emhætte er rengøringsprincippet det samme. Filtrene skal renses relativt hyppigt for optimal drift.

 

Min anbefaling er ca. 1 gang pr. måned.

men det er vel også okay, når nu du ved, at du bare kan drøne dem med i din opvaskemaskine.

Jeg hepper på dig.

De bedste hilsner
Rengøringsekspert, Louise Grønhøj, www.basicclean.dk.



PS: Find flere gratis rengøringsfif og videoguides på min hjemmeside www.basicclean.dk

 

© Basic Clean - All Rights Reserved