Rengøring af bil - din guide til nem rengøring og vedligeholdelse af din bil
Er du den lykkelige ejer af en bil, så ved du hvor hurtigt den kan gå fra at være ren og pæn - både udvendig og indvendig - til den ligner noget, ingen vil kendes ved. Vil du gerne have en præsentabel udgave af din bil hele tiden, så læs med her i vores guide, hvor vores allesammens rengøringsekspert Louise Grønhøj, giver dig de bedste tips og tricks og det rette udstyr, der virkelig gør en forskel.
Er rengøring af bilen en evig udfordring for dig?
Synes du, at din bil altid er beskidt og nusset - så er det sikkert fordi du griber rengøring af bilen helt forkert an. Nogle bestemmer at bilen skal vaskes og rengøres en gang om måneden, andre lidt oftere og andre igen lidt sjældnere. Reelt set skal bilen gøres ren, når den trænger. Jo længere du venter, des bedre sidder skidt og snavs fast, når du endelig går i gang.
Det gælder for den udvendige rengøring, men i særdeleshed for den indvendige rengøring af bil. Læs mere og få svaret på, hvordan du nemt, hurtigt og effektivt kan klare rengøring af bil - og ikke mindst vedligeholdelsen, så du ikke behøver at bruge hverken hele eller halve dage på at få din bil tilbage i topform.
Klar nemt den udvendige rengøring - uden hjælp fra vaskehallen
Plejer du altid at benytte dig af vaskehallens tilbud og bilvask, skal du vide, at der er visse ulemper forbundet hermed. En ting er, at det nemt bliver en større post på budgettet, en anden ting er, at din bil er meget mere udsat for ridser i lakken. Det betyder at du skal lakforsegle oftere.
Har du mulighed for det, så vask selv bilen. Der er lige så hurtigt og betydeligt mere skånsomt mod bilen. Louise anbefaler at du bruger en teleskopbørste med vandstop og sæbebeholder, der kan klikkes på vandslangen. På den måde har du mulighed for at styre dit vand- og sæbeforbrug og ligeledes undgå at blive drivvåd, for med teleskopstangen kan du vaske din bil, uden at komme alt for tæt på.
Det eneste du skal erhverve dig - udover autobørsten med justerbart teleskoprør - er en handy og effektiv fælgbørste, der kan få has på alt det skidt og snavs, der har sat sig på dine fælge. Så får du hurtigt en skinnende flot og ren bil, der ikke har taget skade af din rengøring. Du kan anvende autorens, men vidste du, at for eksempel køkkenrens lige nøjagtig er fremstillet til effektiv bekæmpelse af fedt, olie og sod. Det er netop den type snavs, der ofte sætter sig på din bil og giver den et lidt træt, nusset og brugt udseende.
Vasker du bilen hjemme hos dig selv, kan du
- Styre dit vandforbrug - til gavn for miljøet
- Styre dit sæbeforbrug - også til gavn for miljøet
- Undgå de ridser i lakken, som bilen uvilkårligt får i en maskinvask
- Spare penge
Vil du være ekstra god ved din bil, kan du med jævne mellemrum (3 til 4 gange årligt) give bilen en gang voks, så den virkelig fremstår flot og skinnende i lakken. En bilvoks beskytter også lakken på din bil. Den ligger i et fint lag oven på lakken og holder bilen pæn og ren i længere tid.
Gør din bil grundig rent indvendig - på den nemme måde
- Når du skal gør din bil ren indvendig i kabinen og i bagagerummet, kan det være en fordel at vælge en fremgangsmåde, der både sparer dig for tid og for knofedt - og naturligvis med et skinne rent resultat - hver gang. Følg Louises 6 trin til en flot og ren kabine. Så er du sikker på ikke at lave dobbeltarbejde, for på denne måde bliver alt klaret i den rigtige rækkefølge, så du kan nå hurtigt i målTag løse bilmåtter ud og bank dem grundigt, for at fjerne støv og skidt. Giv dem en gang grundig støvsugning og gerne en vask med sæbevand, hvis de trænger.
- Fjern alt, der reelt ikke hører til i bilen. Det kan være hundetæppet på bagsædet, skrald og affald i sidelommerne og hvad der har forputtet sig i handskerummet. Tjek også bagagerummet for glemte ting og sager.
- Støvsug gulv, sæder og bagagerum grundigt. Har du adgang til stikkontakt eller en forlængerledning, så brug den almindelige støvsuger. Hvis ikke, så køb eller ønsk dig en god og effektiv håndstøvsuger med lang batteritid, der også er meget lettere at arbejde med i bilens kabine.
- Et auto mundstykke til støvsugeren er helt uundværligt. Det kan komme til på selv de mest besværlige steder - og dem er der faktisk nogle stykker af i din bil - der også kræver støvsugning.
- Vask nu instrumentbræt og alle øvrige vaskbare overflader i en mild sæbeopløsning.
- Alle ruder i kabinen vasker du med en god vinduesrens, der hurtigt løsner alle former for pletter og skidt fra forruden. Når du skal tørre efter, så glem alt om stive vaskeskind eller et af køkkenets viskestykker. Du skal simpelthen have fat i en den fuldstændig effektive latexklud, der forbliver blød, selvom den er tør. Med den kan du få fuldstændig rene og stribefri ruder - både indvendig og udvendig på din bil.
Læg dine rengjorte bilmåtter tilbage og voila - så er din bil klar til selv de fineste gæster.
Vedligehold din bil indvendig - på den endnu nemmere måde
Når du har brugt tid på at rengøre din bil, kan det rart, at rengøringsindsatsen holder bilen ren længe - det er du heldigvis selv lidt herre over. I nogle perioder skal bilen nok vedligeholdes lidt oftere end i andre perioder. I vinterperioden skal du regne med mere vedligeholdelse - både indvendig og udvendig, end i sommerperioden.
Men Louise har de bedste tips til, hvordan du kan bevare især din kabine i god stand, så du ikke behøver at gå i gang med en komplet hovedrengøring så ofte. Det handler nemlig om at tage den mest tidskrævende rengøring og oprydning i opløbet.
- Monter en magnet knage i bilen, hvor du nemt kan sætte en affaldspose fast. Tag affaldet med ud af bilen, når der er organisk affald i posen - eller gør det til en vane at tage det med ud hver dag - så er du på den sikre side. Så slipper du samtidig for krummer og klister i sidelommerne.
- Ryst dine måtter en gang om ugen eller oftere, hvis der saltes om vinteren eller det er strandvejr om sommeren. Så er du fri for både salt eller sand i hele bilen. Læg alle håndklæder, vådt tøj, arbejdssko eller andet, der kan sprede både salt, sand eller andet snavs i kabinen. Så minimerer du nemlig rengøringen til bagagerummet.
- Tag den del af rengøringen, der trænger nu og her, i stedet for at vente indtil det hele trænger. Det tager ikke mange minutter at klare de fedtede fingre på sideruderne eller give instrumentbrættet en hurtig overtørring. Det samme gør sig gældende for en hurtig gang støvsugning.
Se med her, hvor nemt du monterer magnet knagen i din bil, så du slipper for fedtede og klistrede rester, der griser din bil til.
Rengøring af bil - optimer din indsats med 3 lette trin
Hvis du vil gøre rengøring af bil - både udvendig og indvendig - så nem og hurtig som muligt, dog uden at gå på kompromis med slutresultatet, så benyt dig at de 3 trin, der giver dig lynhurtig og let rengøring, med et lækkert og professionelt resultat.
Læs med her og bliv klogere på de 3 trin, som Louise anser som de allervigtigste, når det handler om at give din bil den bedste behandling, med det mest varige resultat. Det betyder, at du kan bruge mindre tid på rengøring af bil og mere tid på det, du synes er sjovt.
- Opbevar dine rengøringsprodukter i en lille kasse med låg i bagagerummet. Så har du dem lige ved hånden, når du har brug for dem. Det gør det meget nemmere for dig, at tage skidt og snavs i opløbet.
- Hav en latexklud liggende i handskerummet eller sidelommen. Den bliver ikke stiv og umedgørlig som et vaskeskind. Så har du altid mulighed for at fjerne dug fra dine bilruder.
- Monter en magnet knage i bilen, så du altid kan smide alt affald i en pose, i stedet for at svine bilen til.
Det kan også være en fordel at have en lille desinfektionsspray liggende i handskerummet. Specielt hvis du spiser i bilen, for så bliver den hurtigt en tikkende bakteriebombe. Sprayen fylder ikke meget, men kan være yderst effektiv, hvis der bliver spildt mad i bilen. Så er du nemlig fri for, at der pludselig vokser mug eller andre trælse vækster på klat ketchup på sædet eller lidt banan på dørhåndtaget.
4 gode tips, der giver god værdi til din bil
Tænker du at sælge din bil på et tidspunkt - måske bytte den til en nyere model hos en forhandler eller sælge den privat, så er det med at passe godt på den, så den ikke falder uhensigtsmæssigt meget i værdi. En ting er, at det at bilen skal fungere mekanisk, en anden ting er, at kosmetikken også er vigtig - ja, faktisk kan den være afgørende for et tilfredsstillende salg for dig.
Her får du Louises 4 tips til, hvordan du holder din bil i god stand
- Ryg ikke i bilen
En bil der er blevet røget i, er altid sværere at sælge end en røgfri bil. Desuden ender en rygerbil næsten altid med at blive solgt under værdien. Det er der et par gode grunde til. Nikotinen sætter sig i alt og det er så godt som umuligt at fjerne lugten igen.
- Pas godt på undervognen
Specielt vinterhalvåret kan være hårdt ved din undervogn. Saltet og skidtet sætter sig hurtigt og du kan risikere skader, der faktisk ikke kan ses, fordi den er beskidt. Selv om vaskehallen skal bruges med omtanke, så tag en undervognsvask, når vejene byder på både salt og sjap.
- Voks og poler, når lakken trænger
Vedligehold bilen med voks, så lakken er beskyttet. Det gør sig specielt gældende, hvis din bil holder udendørs, når den ikke er i brug. Både nedbør og luftforurening kan gøre lakken trist og mat. Glem ikke lakforseglingen, for den beskytter din lak mod vejsalt og havluft, hvis du bor kystnært. Også synligheden af stenslag og ridser fra maskinvask minimeres.
- Vask kun i vaskehal, når det er absolut nødvendigt
Du tænker måske, hvorfor det er tilfældet. Det er det, fordi din bil er betydeligt mere
udsat for ridser i lakken, når du vasker den i vaskehallen, sammenlignet med en hjemmevask. Det betyder, at du skal lakforsegle oftere, eller vil din bil hurtigt komme til at se grim og ridset ud.
Autocamper eller campingvogn - brug samme metode
Ejer du en campingvogn eller en autocamper, skal den også gøres ren. Her kan du med fordel benytte akkurat samme fremgangsmåde - for der er ingen grund til at gøre rengøringen mere besværlig eller langvarig, end den egentlig er.
Der er måske nok lidt flere puder og løsdele, der skal bankes og støvsuges og lidt flere ruder, der skal pudses, men ud over det, så er din rengøring af campingvogn eller autocamper akkurat den samme. Til gengæld er hverken en autocamper eller en campingvogn i brug så ofte, som bilen er. Husk at rengøre når sæsonen slutter, så er det nemlig en ren fryd, når du skal køre landevejene tynde i den nye sæson.
Bonusinfo til dig, der er træt af altid duggede ruder
Hører du til dem, der ikke kan beskytte bilen mod vinterens frost, sne, slud og kulde i en varm garage - så kender du problemet med de altid duggede ruder. Men ved du også, at du faktisk kan få et produkt, der fjerner fugten og de duggede ruder i bilen - altså en produkt der virkelig virker?
En dugfjernerpude som kan genoplades igen og igen - og uden at du skal vente i timevis på at den bliver klar. 5-6 minutter i mikroovnen ved maks 600 watt eller en overnatning på en varm radiator er alt den kræver. Den skal nok fortælle dig, hvornår den har brug for at blive genopladet. Den blå cirkel bliver nemlig rød, når den har brugt hele opladningen.
Læg den i bilen og lad den arbejde. Den opsuger nemlig fugten i luften og dermed også den dug, der sidder på ruderne. Som Louise siger “Det er skønt at slippe for en fugtig bil, men endnu skønnere at trafiksikkerheden er i top”. Se lige hendes video om det lille vidunder herunder.
Hos Basic Clean finder du de gode produkter til rengøring af bil
Du behøver faktisk slet ikke bruge en formue på din rengøring af bil. Du kan finde mange spændende produkter, der er beregnet til vask, rengøring og vedligeholdelse af din bil i specialbutikker og dagligvarebutikker. Det er sjældent at de er specielt billige og nogle gange virker de måske ikke helt som lovet eller står mål med prisen.
Hos Basic Clean har Louise sørget for et godt udvalg af udstyr til din bilrengøring der er gennemprøvet, i en professionel kvalitet og samtidig til en pris der er til at betale og absolut konkurrencedygtig.
Husk også, at udvendige og indvendige rengøring af bilen klares mindst lige så godt, ved at anvende helt almindelige rengøringsprodukter, der både er effektive, professionelle og koncentrerede, så du har til rigtigt mange gange bilrengøring.