Håndholdt og ledningsfri støvsugning giver dig mange flere muligheder
En batteridrevet støvsuger - eller en ledningsfri støvsuger, som den også kaldes, giver dig hurtigere og nemmere støvsugning, det samme gør en håndstøvsuger, men er de overhovedet pengene værd? Det kan du læse meget mere om i denne artikel, hvor rengøringsekspert Louise Grønhøj giver dig de bedste råd og tips til, hvordan du finder de gode og effektive batteridrevne og håndholdte støvsugere.
3 ting du skal vide, når du kigger på ledningsfri støvsuger
Det kan være en ren jungle at finde rundt i de forskellige specifikationer, når det kommer til støvsuger - og det bliver ikke nemmere, når det drejer sig om de ledningsfri modeller. Louise har samlet de 3 overordnede ting, som du skal have styr på, når du kigger efter en effektiv, professionel og højtydende ledningsfri støvsuger:
- Støvsugerens kPa (sugeevne måles i kilopascal)
- Støvsugerens batteritid (måles i minutter på fuldt opladet batteri)
- Støvsugerens motoreffekt (antal watt)
Disse 3 ting giver dig et godt billede af, hvor effektivt støvsugeren suger, hvor længe den kan arbejde på en fuld opladning og dens overordnede kraft. Des højere disse angivelser er, des stærkere og mere effektiv er støvsugeren. Du kan med fordel vælge en ledningsfri støvsuger med en sugeevne over 20 kPa og en batteritid der passer til dit behov. Med hensyn til støvsugerens motoreffekt, giver en høj motoreffekt dig en en stærk maskine, der kan klare at arbejde hårdt og længe.
Hvordan fungerer en ledningsfri støvsuger
Den ledningsfrie støvsuger er udstyret med et batteri, der skal lades op. Herefter fungerer den ganske som en konventionel støvsuger - bare uden en ledning. De ledningsfrie, batteridrevne støvsugere findes i flere forskellige udgaver:
- Robotstøvsuger - kan støvsuge når du ikke er hjemme
- Håndstøvsuger - kan klare hjørner, skuffer, borde og smalle steder
- Opretstående støvsuger - fylder ikke meget i skabet
- 2 i 1 støvsuger - håndstøvsuger og opretstående støvsuger i et produkt
- Konventionel støvsuger - den velkendte gulvstøvsuger
- Rygstøvsuger - når pladsen er trang og arealet stort
Som du kan se, findes der en ledningsfri støvsuger til ethvert behov - og de findes i kvaliteter, der dækker både det professionelle markedet og det private marked. Samtidig finder du ledningsfri støvsugere i alle kvaliteter, akkurat som du finder de konventionelle støvsugere med ledning i alle kvaliteter. Det handler bare om at finde den udgave i den kvalitet, der passer til dit behov - uanset om du skal bruge den ledningsfri støvsuger i arbejdsøjemed eller du skal bruge den hjemme i privaten.
Den ledningsfri støvsuger kan gøre rengøringslivet meget lettere for dig
Med en batteridrevet støvsuger kan du klare en hvilken som helst form for støvsugning både lettere og hurtigere end med en støvsuger med ledning. Du er for eksempel ikke afhængig af
- Placeringen af el-udtag
- Forlængerledning
- En ledning der ligger i vejen
Du skal bare koncentrere dig om at støvsuge og intet andet. Desuden giver den ledningsfri støvsuger dig mulighed for at klare støvsugningen de steder, hvor du eller ville have svært ved at klare uden en masse forlængerledninger og besvær.
Fordele og ulemper ved ledningsfrie støvsugere
Der er både fordele og ulemper ved en batteridrevet støvsuger. For nogle er ulemperne ikke aktuelle, mens de for andre kan være en udfordring - det kommer helt og holdent an på, hvor, til hvad og hvor længe og hvor ofte, du skal bruge støvsugeren. Lad os tage et kig på de fordele og ulemper, der kan have indflydelse på dit valg af en ledningsfri støvsuger.
Fordele
- Du kan støvsuge steder, hvor der ikke er adgang til elnettet
- Du skal ikke stoppe din støvsugning for at skifte stik
- Du behøver ikke have en eller flere forlængerledninger i brug
- Du støvsuger nemmere de steder, hvor pladsen er trang
- Du støvsuger sikkert i befærdede områder
- Du bliver hurtigere færdig med støvsugningen
Ulemper
- Du kan kun støvsuge, så længe batteriet er ladet
- Du skal huske at lade batteriet efter hver støvsugning
- Du kan risikere at måtte afbryde støvsugningen, fordi batteriet er afladet
Som du kan se, handler ulemperne mest om det faktum, at du kommer til at glemme at lade støvsugeren op. Så har du nemlig et problem, når du igen skal støvsuge. Men øvelse gør mester og det handler jo i for sig alene om at lære og huske en ny rutine, der gør din støvsugning meget hurtigere, nemmere og giver dig et lige så flot slutresultat som en konventionel støvsuger - så længe du vælger den model, der passer til dit behov for støvsugning.
Hvad er en 2 i 1 støvsuger?
En 2 i 1 model er en ledningsfri støvsuger, for det meste en opretstående, enhåndsbetjent model, der også har en indbygget håndstøvsuger. Med en sådan model får du altså både en ledningsfri støvsuger og en håndstøvsuger i en og samme model.
Denne form for støvsugere er der virkelig mange af på markedet, men som udgangspunkt finder du flest af dem, der har deres force i håndstøvsugeren og ikke i selve støvsugeren. Det er fordi de udstyret med en svag motor og en knap så effektiv sugestyrke, som kan gå an på håndstøvsugeren. Men når skidt og snavs skal suges op gennem støvsugerrøret, kniber det gevaldigt.
Er du faldet for sådan en model, måske fordi den ikke fylder meget eller fordi den er nem at transportere fra et sted til et andet, skal du være opmærksom på akkurat de samme ting, som hvis du kiggede på en hvilken som helst anden ledningsfri støvsuger.
Den ledningsfri håndstøvsuger klarer mange specialopgaver for dig
En håndstøvsuger er nærmest uundværlig - både når du arbejder med rengøring og derhjemme i privaten. En effektiv en af slagsen, hvor der er tænkt over design og funktionalitet, kan klare alle de opgaver, hvor du ellers giver op eller må hive den store støvsuger frem og investere i specialmundstykker til den. Håndstøvsugeren skal naturligvis være i en ordentlig kvalitet, der giver dig mulighed for nemt at klare støv og dyrehår i hjørnerne, klarer sofapuderne uden problemer og krummerne på spisebord og køkkenbord i en ruf.
Akkurat som med de øvrige ledningsfri støvsugere er der ting du skal være ekstra opmærksom på, når du skal købe din nye håndstøvsuger.
3 ting du bør tjekke, når du kigger på en håndstøvsuger
Louise har igen fundet de 3 vigtigste ting, som du skal tjekke, når du skal kigge efter den virkelig gode håndstøvsuger, der kan klare alle de mindre opgaver, som enten ikke kan klares ved at bruge en almindelig støvsuger eller som bare er meget lettere og hurtigere med en handy håndstøvsuger af en robust og god kvalitet.
- Digital motor - ny teknologi, der giver dig optimal og ensartet sugeevne
- Turbofunktion - øget sugeevne til de lidt mere krævende opgaver
- Ekstra mundstykker - giver dig flere muligheder for effektiv støvsugning
Med denne tjekliste i baglommen, kan du simpelthen ikke gå galt i byen, når du skal vælge den håndstøvsuger, der giver mest mening for dig og de opgaver, du har brug for at udføre fra tid til anden.
Fordele og ulemper ved en håndstøvsuger
Der er både fordele og ulemper ved at benytte en håndstøvsuger. Men der er ingen tvivl om, at fordelene er mange, netop fordi din håndstøvsuger tager sig af lige nøjagtig de opgaver, hvor den almindelige støvsuger må melde pas eller bare ikke gør arbejdet helt så effektivt. Lad os tage et kig på listen.
Fordele
- Den klarer nemt og billigt de mindre, specifikke opgaver
- Den klarer nemt og billigt de opgaver, hvor den store støvsuger ikke kan komme til
- Den klarer nemt og billigt at fjerne dyrehår fra hjørner, hynder, puder og tøj
- Den klarer nemt og billigt at fjerne støv, krummer og snavs fra skuffer og skabe
- Den er altid lige ved hånden
- Den er altid klar til brug, når den står eller hænger i den medfølgende ladestation
- Den kan støvsuge din bil, din båd eller din campingvogn
- Den kan støvsuge dine husdyr
Ulemper
- Begrænset brugstid som afhænger af batteritiden
- Man skal huske at sætte håndstøvsugeren i oplader
- Egner sig kun til mindre og kortvarige støvsugninger
Igen ser vi, at de ulemper der er ved en håndstøvsuger klart opvejes af fordelene - hvis altså du anvender din ledningsfri håndstøvsuger til de opgaver, som den rent faktisk er beregnet til. Så kan den til gengæld også spare dig for en masse tid og arbejde. Du vænner dig hurtigt til, at håndstøvsugeren altid skal parkeres i laderen for at være klar til brug, når du igen har behov for at bruge den.
Professionelle ledningsfri støvsugere til professionelle erhvervsdrivende
Har du et rengøringsfirma eller ejer du en virksomhed, hvor du selv gør rent eller stiller udstyr og rengøringsmidler til et firma eller en enkeltperson, der udfører arbejdet for dig? Ja så ved du, at der skal godt udstyr i en holdbar og professionel kvalitet til, hvis det skal holde længe og udføre rengøringen med et tilfredsstillende resultat. Har du brug for en ledningsfri støvsuger - det være sig
- en rygstøvsuger der kan klare støvsugningen af din bilpark
- en 2 i 1 støvsuger der kan klare støvsugningen når der er skæve vinkler og små hjørner
- en helt almindelig støvsuger der kan klare de større gulvarealer
og som hver især er med til at lette støvsugningen og gøre den endnu hurtigere og nemmere, der hvor du har brug for det. Tænk derfor altid de gode funktioner, den høje ydeevne og en uovertruffen kvalitet ind i dine ønsker - det er god fornuft.
Tænk funktionalitet, ydeevne og kvalitet når du handler ledningsfri støvsuger af enhver type
At handle en funktionel og højtydende ledningsfri støvsuger alene ud fra den bedste pris, er nok ikke altid det bedste udgangspunkt for at vurdere om støvsugeren opfylder de krav, du har til den. Pris og kvalitet hænger nu engang uløseligt sammen og det handler ikke om, at hvis du køber det dyreste produkt, får du også det bedste. Du bør som udgangspunkt finde de produkter, der opfylder dine krav, herefter bør du vælge et mærke, som du ved giver dig den kvalitet, som du er ude efter.
Louise har som udgangspunkt 2 mærker, som hun anbefaler, det drejer sig om Nilfisk, som er et velkendt og super velrenommeret mærke, som har eksisteret i mere end et århundrede i branchen. Det andet mærke er Cecotec, som er et ungt og særdeles innovativt mærke, der anvender nye og effektive metoder og teknologi, når de sender nye modeller og produkter på markedet. Begge mærker koncentrerer sig om de mindre, elektriske produkter, hvilket klart er en fordel for dig.
Louise har testet flere produkter fra begge mærker og er positivt overrasket over både funktionalitet, ydeevne og kvalitet på de testede produkter. Så meget, at hun ikke er bange for at anbefale dem, når det handler om både håndstøvsuger og de ledningsfri, batteridrevne støvsugere af enhver art.
Du kan se et bredt udvalg af ledningfri støvsugere her: klik her